Tilmeld dig :
Nordisk Asetro Forum
Skriv din e-mail adresse:

 

Hvis du vil diskutere nordisk mytologi og Asetro før som nu,
eller ønsker du nyheder fra den hedenske "gen-vækkelses"
bevægelse, så er Nordisk Asetro Forum stedet for dig.

Nordisk Asetro Forum er først og fremmest en diskussionsliste for folk som har en
oprigtig tro på de norrøne magter, hvad end man kalder denne tro; "Den gamle skik",
"forn siðr", "Seden","Folketro","Vettetro", "Alfetro","Asetro", "Vanetro" o/a. Det
er dog ikke et krav at man er religiøs.
Inden for den nordiske hedenske religion er der mange forskellige retninger. Her sætter
vi ikke nogle retninger over andre.
Vi fremhæver f.eks ikke folketro på bekostning af
middelalderskrifter eller omvendt. Ej heller arkæologi frem for direkte åndelig
inspiration.


Formålet med Nordisk Asetro Forum :

Dette Tinge og mødested, har en række formål:

At fungere som diskussionsforum, til udveksling af viden samt til diskussion af
tolkninger og ideer, for alle der har en interesse i Nordisk hedensk folketro, (- både
nyere og ældre, historie, folkesagn, folketro, mytologi eller arkæologi, etc.), om man
er professionel eller amatørinteresseret, eller bare nysgerrig, så er man velkommen.

Dette forum er også til brug for folk med Nordisk hedensk tro, til udveksling af
ideer og viden, og generelt samarbejde, bl.a for at skabe religiøse rettigheder, og
generelt ligestilling for vor Hedenske tro her i Norden. .

Udveksling af viden kan fks foregå inden for emnerne nordiske myter (evt med div.
relevante afstikkere), sagaer, kvad, folkesagn/viser, historie, antropologi og
arkæologi. Der kan også være tale om, annoncering af arrangementer, hændelser og
strømninger blandt hedninge eller med konsekvenser for moderne hedensk religions
udøvelse.
Diskussion af tolkninger og ideer kan fks være inde for etik, filosofi, teologi mm. Vi
kan også diskutere praksis, i vores religions udøvelse, og egne erfaringer med
magterne på et spirituelt plan. Endelig kan vi diskutere de problemer og
udfordringer, som vi står over for som hedninge i et moderne samfund.

Der er ingen begrænsning i forhold til emner. Det er der, derimod, i forhold til
omgangstone. Desværre er det sådan, at nogle mennesker har en tendens til at ville
bestemme, hvad andre skal tro. Det er ikke noget vi er glade for her på listen. Derfor
vil vi have os frabedt, at man kommer med belærende adfærd. Her har ingen en
"forkert" mening. Vi udelukker hverken shamanister eller folketroende. Her er vi
tolerante og finder det værdifuldt at hver enkelt sed-udøver har helt sin egen tilgang
til magterne. Vi kan være uenige, men ingen kan tage patent på "den rigtige" Asetro
eller hedensk sed.

Se også Rökstolar listen

Retningslinier for Nordisk Asetro Forum :


Listen modereres i øjeblikket af Grølheim

Jeg appellerer til deltagernes æresfølelse og henstiller til, at vi undgår
mudderkastning. Du får den respekt du selv giver. Personlige opgør og uenigheder
bør holdes i en tone, der viser respekt for modstanderen.

Normalt er jeg yderst tilbageholdende med at iværksætte diciplinære aktioner overfor
deltagerne. Rent faktisk er der endnu ingen der er blevet bortvist fra denne liste.
Dog vil jeg forbeholde mig retten til en eller anden form for sanktion over for
debatører, som ikke respekterer deres modstandere og udviser manglende evne eller
vilje til at føre en saglig debat med lødige argumenter.

I tråd med vores forfædres tolerance og demokratiske sindelag har vi ikke nogen
restriktioner hvad angår filosofisk eller politisk holdning, men på grund af tidligere,
og nyere tids misbrug af vor tro til nazistisk propaganda, vil jeg være konsekvent
overfor politiske separatisters evt. forsøg på at kapre eller oversvømme listen.

Disse "disciplinærsager" vil aldrig blive iværksat, uden at jeg har givet adskillige
advarsler, så man kan få lov til at forklare sig. Det vil også altid blive annonceret på
listen, evt. med en e-mailadresse til overtræderen, så folk selv kan bede om at få det
"uartige" indlæg tilsendt, hvis det er fjernet fra listen.

Enhver postning sker på eget ansvar, efter gældende love. Dette gælder også
copyright.

Sproget på listen er Nordisk, det vil sige de sprog der tales i Danmark, Norge,
Sverige, Island og Færøerne. Ingen kan forlange svar eller oversættelse (undtagen
moderatorene).

Undgå venligst at sende dokumenter, billeder eller andet tilbehør, vedhæftet jeres
post. Serveren er ikke så glad for det.

Klager eller spørgsmål kan sendes moderator : Grølheim

For at tilmelde dig Nordisk Asetro Forum kan du enten sende en e-mail til
nordisk_asetro-subscribe@yahoogroups.com eller skrive din e-mail adresse i feltet øverst
til venstre. Og så klikke på Tilmeld knappen.

Nå du er tilmeldt kan du skrive dine indlæg til nordisk_asetro@yahoogroups.com

Hvis du senere vil afmelde dig igen behøver du bare sende en en tom e-post meddelelse
til adressen nordisk_asetro-unsubscribe@yahoogroups.com


Kik også i Nordisk Asetro Forums arkiv.